Bæredygtig arkitektur i Tanzania
Eskemose/Bonde
Formålet med projektet er at om- og udbygge Training Centre for Development and Co-operation (TCDC) efter bæredygtige principper, så TCDC kommer til at stå som eksempelbyggeri indenfor bæredygtigt byggeri på lokalt, nationalt, regionalt og internationalt plan til gavn for det byggede miljø i Danmark og Tanzania. Projektet vil vise, at det er muligt at integrere bæredygtige principper i et nutidigt formsprog, som demonstrerer at arkitektonisk kvalitet og bæredygtighed ikke er modsætninger. Med bæredygtighed forstås i denne sammenhæng:
  • at centeret bliver selvforsynende med CO2 neutral energi
  • at alle byggematerialer er produceret efter bæredygtige principper
  • at alt øvrigt udstyr indfrier krav til lavt energiforbrug
  • at varmt brugsvand leveres af solvarmeanlæg
  • at byggematerialer og udstyr kan genanvendes eller bortskaffes på en miljøforsvarlig måde
  • at affald sorteres ift. livscyklus og at farligt affald håndteres specielt
  • at centeret drives efter bæredygtige principper: a) rengøring b) vedligehold af bygninger og friarealer c) indkøbspolitik af udstyr og kontorartikler d) forsyning af råvarer til stor-køkkenet
  • at forbruget af drikkevand nedsættes og indvindes lokalt
  • at regnvandsopsamling fra tage mv. integreres i arkitekturen og vandforbruget differentieres ift. vandkvalitet
  • at det folkelige engagement fastholdes og udbygges blandt gæster og ansatte
  • at ansatte ved centeret trænes systematisk i bæredygtig adfærd
 


E-mail Jesper Bonde